Værd at vide om skolestart på Tuse og Udby Skole

Velkommen til skolestart på Tuse og Udby Skole! Her kan du få svar på nogle af de mest almindelige spørgsmål om dit barns skolestart.

Hvis I bor mere end 2,5 km fra skolen og i skoledistriktet, er det muligt at få gratis buskort i 0., 1., 2., og 3. klasse. Samtidig er der nogle særregler for specielt trafikfarlige skoleveje i dele af skolens distrikt. Her er det også muligt at få buskort, selvom I bor nærmere end 2,5 km fra skolen.

Du kan læse mere om reglerne for skolekørsel via Holbæk Kommunes hjemmeside og se kort over farlige skoleveje.

Buskort bestilles via kontoret. Buskortet genbruges fra år til år, så husk at passe på det. Hvis kortet bliver væk, koster det 100 kr. for et erstatningskort.

Regler for skolekørsel

I Tuse er der cykelholdepladser ved Tuse Hallen og øst for skolen.
I Udby er det ved Bagvej og indkørsel ved Udbyvej.

Alle elever skal stille cykler og knallerter i dette område. Skolen har intet ansvar for bortkomne eller beskadigede cykler eller knallerter, men der holdes tilsyn i området. 

Eleverne har principielt erstatningsansvar, hvis de beskadiger bygninger, inventar, andre elevers ting eller beskadiger/ mister undervisningsmateriale. I tilfælde, hvor en elev har forvoldt skade, anmoder skolen om, at hjemmet anmelder skaden til eget forsikringsselskab.

Alle skolens elever tilbydes skolefotografering en gang om året. Dette vil normalt foregå i august/september måned.

Klassens lærere og pædagoger informerer om arbejdet i den enkelte klasse og med det enkelte barn i løbet af skoleåret. Hvordan dette kan ske, aftales i klassen.

Skolens klasser afholder forældremøder.

Klassens team indbyder til skole/hjem-samtale.

Skolen bruger forældrefiduser.dk i alle klasser. Forældrefiduser kan arrangere klasseture, julearrangementer, debataftener for forældregruppen og meget andet.

Lær mere om forældrefiduser

Hver elev har en kontaktperson, som er en af klassens lærere eller pædagoger. Det er kontaktpersonen, man som forældre henvender sig til i første omgang, når forhold vedrørende. eleven skal drøftes.

Eleverne må gerne medbringe mobiltelefon i skoletiden, men de skal være slukkede og forblive i elevernes tasker i undervisningstiden.

Alle elever får tilbud om at købe mælk.

Skolemad kan bestilles på Tuse skole via www.skolemad.dk . Du skal oprette en konto for at kunne bestille skolemad.

Maden bliver leveret i varmekasser og med navne- og klassemærkat på.

Helbredsundersøgelse i forbindelse med skolestarten foregår i børnehaveklassen. Selve undersøgelse varer ca. 30 minutter. Det er af stor betydning, at forældre er med ved den første undersøgelse.

Hvis I er forhindret, så kontakt skolesundhedsplejersken og få en anden tid. Inden undersøgelsen er skolens sundhedsplejerske ude i den enkelte klasse for at fortælle om undersøgelsen.

I er velkomne til at henvende jer med alle spørgsmål omkring sundhed, udvikling og trivsel.

Sundhedsplejerske på Tuse Skole: Malene Madsen, tlf. 72 36 62 39

Sundhedsplejerske på Udby Skole: Christina Stougaard, tlf. 72 36 62 57

Eleverne i indskolingen bør have skiftetøj hængende i garderoben, så der er mulighed for at skifte til tørt tøj, hvis eleverne bliver våde i forbindelse med leg og diverse ”uheld”.

Eleverne bør have overtøj/regntøj/gummistøvler + sko, der passer til årstiderne. Derudover skal der hele året være sko, der kan bruges til bevægelse/motion.

Skolebibliotek er et tilbud til jer og jeres børn, hvor de har mulighed for lån af bøger til fritidslæsning. Alle vores elever har et lånenummer og ud fra det, hjemkalder vi bøger. Lånetiden er en måned. Vi beder jer som forældre være behjælpelige med, at børnene får afleveret bøgerne rettidigt.

Senest opdateret 07-04-2025