Indbydelse til åbent hus på Tuse skole - skolestart august 2024

Kære forældre og børn til kommende børnehaveklasse august 2024.
Så er det snart tid til, at dit barn skal indskrives til skolestart august 2024.
Vi holder derfor Åbent Hus på Tuse skole den 14. november 2023, kl. 16.30-18.00.
Vi glæder os til at møde både jer og jeres barn denne aften - og håber, I har mulighed for at deltage, så vi kan vise jer og jeres børn vores dejlige skole.
Her er der mulighed for at møde skolens bh.kl.ledere, pædagoger og pædagogiske ledere, samt se lidt af skolen. Ønsker du at indskrive dit barn denne dag skal du huske MitId, så hjælper vi gerne med det.
Du kan allerede nu se mere om skolen på facebook - Tuse skole.
Inden skolestart i august vil du blive inviteret til et fælles arrangement i maj måned. Her vil du og dit barn også møde andre kommende klassekammerater og deres forældre.
Du kan læse mere om skolestart og allerede indskrive dit barn fra den 1. oktober 2023 på: Skoleindskrivning
Tilmelding til SFO foregår løbende via dette link: Tilmelding til SFO
Du er altid velkommen til at kontakte os på skolen, hvis du har yderligere spørgsmål.
Med venlig hilsen og på gensyn
Ib Krogh
skoleleder
Tuse og Udby skole
Sidst opdateret
31.08.2023
Ansvarlig redaktør